logo

logo

Om Vembyephoto

Historien om min fascination af fotografiets verden starter helt tilbage i min barndom, hvor jeg som 11-årig fik mit første kamera, og meldte mig til fotolære i ungdomsklubben.
At se motiverne tone frem i det røde lys i mørkekammeret var magisk, og jeg blev helt og aldeles forelsket i denne kreative verden af endeløse udtryk.
Ordet LYS fik stor betydning. Skygger, kontrast og stemning blev mine faste følgesvende.
At kunne forevige tiden, se ting, mennesker og naturens utrolige kunstværker folde sig ud på et fotografi, gav stor mening for mig. Derfor blev jeg fotograf. Dét blev min passion.

Jeg er uddannet reklamefotograf hos Gunnar Merrild Fotografi, hvor jeg var ansat i 20 år, og fik her opbygget en bred erfaring, specielt indenfor modefotografering.
Siden 2007 har jeg været selvstændig fotograf, og mit firma VembyePhoto har nu base i et 200 m2 stort fotostudie i Risskov, hvor jeg arbejder indenfor følgende områder:

• Modefotografering – voksne og børn
• Portrætfoto & Business Portræt
• Virksomhedspræsentation
• Packshots
• Magasiner & Reportager
• Fotokunst

Du er altid meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak, eller til at henvende dig pr. mail eller tlf. for et uforpligtende tilbud.

Birthe Vembye