logo

logo

Årets gang i billeder, set fra Sjette Frederiks kro i Risskov

En tidlig søndag morgen i november 2016 stod jeg på terassen på Sjette Frederiks kro og så den smukkeste sol stå op ude over havet. Det lave røde lys ramte kroens facade, mens flaget blev hejst. Stille stille morgen, et par vinterbadere forsvandt ned af trappen, mens morgenmaden blev stillet frem i krostuen.

Jeg dvælede ved dette smukke syn, kiggede på de udskårne græskar-lygtemænd, og huskede et år tilbage, da jeg første gang fotograferede på kroen.

Aftenen forinden havde jeg også været forbi.. Månen var tæt på fuld og dannede et varmt skær i en cirkel omkring sig. Næsten ligesom cirklen i min opgave med at følge årets gang på kroen, der nu var nået rundt og fuldført.

Indenfor i varmen var der fest, og krostuen var i dagens anledning omdannet til en festsal der emmede af glæde og hygge..

I denne billed-reportage vil jeg nu gå baglæns.. Bevæge mig fra sol og måne d. 12, 13. nov 2016 tilbage i tiden til vi lander i oktober 2015. Det har været en fantastisk dejlig oplevelse at se årstidernes skiften, se mennesker mødes over mad og drikke. Se bag om det hele og opleve et sydende køkkenteam, et personale der forstår ordet service, og ikke mindst en krofatter der har fat i alle trådene.

Som afslutning på opgaven fik jeg disse flotte ord med på vejen af Jørgen Danielsen, krofatter og ejer af CASABLANCA AARHUS og MOR ANNAS Deli & Bageri

Årstidernes skiften

Stemninger der taler for sig selv.

Til sidst en lille backstage-reportage fra en af de hyggelige fotodage. Tak fordi du så med 🙂

 

Post Details

Posted: 16. november 2016

By:

Post Categories

Ikke kategoriseret