logo

logo

Den hemmelige gæst

Jeg har holdt på en hemmelighed… Men i nyhederne i går aftes kunne man konstatere at rygterne om at Naser Khader er tilbage i dansk politik, og stiller op for Det konservative Folkeparti i Østjyllands storkreds er sande. Jeg kan derfor nu godt vise jer lidt billeder fra en sjov og anderledes dag i går, hvor den hemmelige gæst Naser Khader blev portrætteret på mit studie, godt dækket op af PET folk og et filmhold fr DR der følger ham til udsendelsen “Bag borgen”

Med ugens frygtelige terrorangreb i KBH, kom virkeligheden en smule tættere på ved mødet med Naser Khader og hans hold af bodyguards.

Naser har i de seneste år fungeret som en hyppigt anvendt Mellemøst-kender i medier, og han er lige nu ansat som senior fellow ved tænketanken Hudson Institute i USA, hvor han blandt andet forsker i “ytringsfrihed, kampen for demokrati og demokratiske værdier i multikulturelle samfund”, som det hedder på instituttets hjemmeside.

Khader har desuden skrevet flere bøger og er også medvært på radioprogrammet “Arabiske stemmer” på P1.

Naser Khader er en særdeles kendt figur i dansk politik, hvor han tidligere har siddet i Folketinget for tre forskellige partier: Blev i 2001 valgt til Folketinget for Det Radikale Venstre.

I 2007 var han med til at stifte partiet Ny Alliance, men skiftede to år senere til de konservative.

Ved valget i 2011 blev han ikke valgt ind i Folketinget, og kort tid efter sagde han farvel til dansk politik. Du kan læse meget mere om Naser på linket HER

Dagens opgave var ud over at portrættere Khader, også at lave gruppebilleder af de 4 nye folketingskandidater, heriblandt to aktive kvinder med stærke politiske holdninger, der brænder for politik. Katarina Ammitzbøll, 45 år, som stiller op i Østkredsen, og Samina Shah, 42 år, som stiller op i Vestkredsen. (De to nye supplerer folketingskandidat og forhenværende byrådsmedlem i Aarhus, Niels-Christian Selchau-Mark, 33 år, der opstilles i Aarhus Nord.)

Den sidste brik i gruppen hedder Jens Sallling og er en dansk ungdomspolitiker. Fra 6. marts 2011 til 18. marts 2012 bestred Jens Salling posten som landsformand for Konservativ Ungdoms Landsorganisation, han er tidligere formand for Konservativ Ungdom i Stor-Århus. 

En lidt usædvanlig arbejdsdag,, men med den sædvanlige gode stemning som primus motor, og masser af god kaffe naturligvis !

Du kan se med her i Bag Borgen fra d. 26.02.2015 på dette link, ca 12.40 min henne i udsendelsen.

http://www.dr.dk/tv/se/bag-borgen/bag-borgen-2015-02-26#!/00:21

Tak fordi du kiggede med her 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 18. februar 2015

By:

Comments: 0

Post Categories

Backstage, Forside