logo

logo

Når en selfie ikke rækker!

Jeg har haft en stor udfordring i denne weekend…

Har samlet udtalelser fra tidligere portrætkunder sammen til dette formål: at fortælle Jer hvad et godt portræt gør, -og ikke mindst hvad det har gjort for dem der allerede har været modige og overgivet sig med tillid til mig og mit kamera.

Det var min udfordring: at turde spørge kunderne hvad de havde oplevet sammen med mig som fotograf!

Jeg overvandt min blufærdighed og klarede det, -fordi jeg kunne se fornuften i at få det gjort.

På samme måde beskriver mine portrætkunder deres udfordring når de beslutter sig for at få lavet et godt, kraftfuldt og professionelt portræt, -selvom det både er en udgift, og kræver at man kan overvinde sin blufærdighed.

Selfies eller hjemmefotografier er sjove, nemme at tage og hippe på visse sociale medier, men sender altså ikke et professionelt signal til dine kunder på din hjemmeside.. sorry to say, -så hvordan vil du gerne opfattes?

De fleste beskriver følelsen inden fotograferingen som ubehagelig, fyldt med usikkerhed, utilpashed og utryghed. Man er bange for ikke at kunne genkende sig selv, blive fastfrosset i nogle mimikker man ikke synes man normalt har, og for at få fremhævet de små skævheder og skavanker man selv kender til.

Jeg garanterer dig at dette ikke vil ske.

For det her er ikke bare din performance, men lige så meget min.

Det er min opgave at få det bedste frem i dig, sørge for at det er behageligt, måske oven i købet rigtig hyggeligt,  mens det står på -og at du er tilfreds før vi slutter.

Jeg kan sjældent planlægge en portrætsession, for mine ideer kommer oftest først i det øjeblik vi mødes, og jeg inspireres af dig, dine farver, din stil og evt din hjemmeside.

Så vores deadline er løs, -vi bruger den tid der skal til at få fundet frem til “DET”, dog max 3 timer inkl. udvælgelse.

Måske går vi ud på en lokation, finder en stilren baggrund på studiet, måske noget helt tredie, bare det virker og passer til dig!

Men jeg er din fagmand, den der ved hvad der skal til i sidste ende, så du kan roligt og trygt lade mig føre dig gennem beslutningerne.

Tøjvalg og makeup skal du nok få hjælp til. Vi aftaler på forhånd om du har lyst til at have tilknyttet en makeupartist, eller hellere selv vil klare hår og makeup.

Lyder det fristende, grænseoverskridende eller bare som en knaldgod ide?

Prisen er 4250 kr. ex moms, -du modtager i alt 10 forskellige billedbehandlede filer, som du kan bruge på brochurer, visitkort, websites, LinkedIn eller andet.

Skriv til min mail birthe@vembyephoto.dk, for at aftale en dato.

 

Er du nysgerrig efter at læse hvad bla. Karin Salling, Uffe Rørbæk, og en hel masse andre modige mennesker siger om mit arbejde, kan du klikke ind på billederne her:

I processen med at kigge billeder igennem, og indhente recommendations, dukkede flere stærke portrætter op. Nåede dog ikke at få flere udtalelser, så I må nøjes med billederne:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 2. juni 2014

By:

Comments: 0

Post Categories

Forside