logo

logo

Les Miserables bag kulisserne

Der er noget storslået, dramatisk, rørende og total overvældende ved at lade sig rive med af handlingen i Les Misérables.

Les Misérables er blevet set af over 60 mio. mennesker over hele verden – i 43 lande og 300 byer på 21 sprog. Og Danmark er nok et af verdens største les Mis-lande med over 450.000 solgte billetter herhjemme, svarende til at cirka 8% af befolkningen har set musicalen i Danmark. Det gør les Misérables til den ene af de to mest succesfulde musicals i Danmark nogensinde. Kun på højde med med Phantom of the Opera.

Min indgangsvinkel til musicallen starter  i 1989 da jeg oplever den i London første gang. Her mange år efter sidder jeg i salen på Århus teater, med den samme fornemmelse af at blive suget med ind i en anden verden af den smukke musik, de flotte kulisser og de mange fantastiske kostumer.

Og dog…så er det en anden nysgerrighed der opstår nu. For jeg får lyst til at vide hvordan man styrer sådan et set up, -sidder og tænker på alle de hundredevis af kostumer der indgår, og på kulisserne, og på hvem der egentlig spiller den smukke musik…

Således opstår ideen om denne reportage om alle de usynlige, men meget vigtige mennesker der arbejder i kulissen for at alting klapper aften efter aften.

Som en flue på væggen får jeg til en udvalgt forestilling lov til at gå med orkesteret i orkestergraven i minutterne inden forstillingen starter.  Hernede i mørket hersker der en afslappet og glad stemning. Mens musikerne varmer op i deres rå kælderlokale, stemmer instrumenter og afprøver lydeffekter, kan jeg kigge op af graven, og se hvordan publikum lige så stille indtager salen.

Assisterende kapelmester Henrik Svenning har dirigentpinden denne aften. Andre aftener er det Kapelmester David Firman som styrer slagets gang.

Orkesteret består af ialt 14 musikere, som er sammensat til lige præcis denne forestilling. Musikere og skuespillere ser normalt ikke hinanden til en forestilling, udover en enkelt prøveaften, eller hvis de på eget initiativ mødes bagefter.

På slaget til forestillingens start dirigeres jeg nænsomt væk, -for nu skal orkesterets koncentration være helt i top.

 

Jeg bevæger mig videre op i det kringlede teater, med smalle bagtrapper, små rum, og dæmpet belysning. Passerer bagscenen hvor de rullende kulisser står klar. Barrikaden, sygesengene, og alle de mange hundrede rekvisitter der har præcis hver deres plads. Den friske kylling som skal spises i en scene lægges klar, kufferter pakkes med de rigtige effekter, intet er overladt til tilfældighederne.

Kommer op i køkkenet som i aften er en del af omklædningen, da der er run på flere forestillinger i det store hus. Her slappes af ind imellem scenerne, -Stig Rossen farer pludselig ind af døren, han har et par minutter til hans første omklædning, så den foregår lige her med hjælp af 2 påklædersker og en frisør.

I lokalet ved siden af er der stor aktivitet, her klæder alle statisterne om, mens hovedrollerne har deres egen sminkeplads med en frisør der står klar til at skifte parykker og skæg ud, male tænder sorte, og sværte hud til.

Alt foregår i et hektisk, og alligevel meget kontrolleret tempo. Ingen virker stressede eller sure, heller ikke selvom jeg vimser rundt og forstyrrer dem midt i deres omklædninger.

 

2. akt er så småt ved at starte, og min sidste arbejdsstation for i aften er på bagscenen. Her omme bag scenen er alle vægge sorte, belysningen helt dæmpet, og pladsen ekstrem sparsom taget i betragtning at her skal være plads til flere hundrede kostumer som hænger på stativer, sminkeborde, stole og systemer til alle hatte og parykker. Teamet af påklædersker består af Tina Larsen, Pia Larsen og Jeanett Dupont samt Janne Boisen som er den eneste fastansatte påklæderske. Desuden er der Cecilie Barkholt som er “barnepige” for de 3 børneskuespillere. Hendes opgave er at sørge for at få børnene i de rette kostumer, underholde dem i pauserne, og få dem på scenen i rette tid. Påklæderskernes vigtigste kompetencer er at have overblik, være organiserede, have ordenssans og holde fokus. De møder alle ind 2,5 time før hver forestilling, og udfører småreparationer på kostumerne. Alle kostumer og kostumedele har deres faste plads og skal hænges og lægges klar i den rækkefølge de skal bruges. Med ca. 300 kostumer og kostumedele er der nok at holde styr på.

Og når forestillingen er slut, er der jo et halvt hundrede stykker skjorter der skal vaskes og stryges og ligeså mange sokker og undertøjdele, hvilket gøres et par gange om ugen.

Ved sminkebordene er 2 frisører klar til at hjælpe med parykskift mm. Alt er udførligt tegnet op så ingen kan være i tvivl om hvordan bakkenbarter og skæg skal sidde på de forskellige karakterer.

Det er ret fantastisk at iagttage  hele dette scenarie af skuespillere og personale, der i samarbejde klæder  om, pjatter og snakker, gør sig klar til næste scene, synger lidt med på sangene, -kort sagt hygger sig med det de gør.

Ind imellem går det rigtig stærkt, specielt da der skal klædes om til bryllupsscenen, hvor en hel flok kvinder og mænd skal i fine festkostumer.

Men igen er alt super organiseret, og det hele kører på en snor.

Tre timers super præstation leveret af de mange dygtige mennesker både på, under og bagved scenen er ved at være ovre. Selv her bag de tykke kulisser kan man høre publikums ivrige klapsalver fortsætte og fortsætte. Og mens jeg lige så stille pakker kameraet væk, fornemmer jeg hvordan folk nu ser frem mod fyraften, det er trods alt bare “Just another day at the office”, -i morgen er der en ny forstilling, et nyt publikum som forventer det ypperste.

Og en masse tøj der skal hænges op og gøres klar, en masse små detaljer der betyder alt.

Jeg klapper med, og tager hatten af -i stor respekt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 15. maj 2014

By:

Comments: 0

Post Categories

Forside