logo

logo

Venner eller fjender?

“Hold kortene tæt til kroppen, -pas på de andre ikke snupper din ide, -snak ikke for højt så de andre finder ud af hvordan du gør det du er så god til…. ”

Forbudte tanker, som også dukker op i mit hoved ind imellem…

MEN… måske er tiden kommet til at vi i højere grad skal dele vores viden, hjælpe hinanden, -også selvom vi i princippet er konkurrenter, -og kæmper om de samme kundegrupper.

I min branche er vi virkelig blevet udfordret siden faget blev digitaliseret.

Da krisen ramte i 2008, var der rigtig mange fotografvirksomheder der måtte skære ned, og fyre deres fastansatte fotografer.

Med den digitale teknologi og de super gode spejlreflekskameraer blev det langt nemmere at starte som fotograf. Hvor det før var nødvendigt med særligt indrettede lokaler til fremkaldelse, kan en fotograf i dag stort set klare sig med et kamera og en computer, – hvorfor ikke prøve lykken selv?

Så vi er mange…-rigtig mange-… selvstændige fotografer. Desuden bliver adskillige opgaver nu løst af kunden selv, lige fra produktskud til virksomhedens portrætter, for alle ejer et kamera, -og de fleste kan finde udløser knappen. Derfra er det jo nemt at uploade billeder til sin webshop eller firmaside (den der med kvaliteten, den tager vi lige en anden dag:-))

OKAY SÅ, men hvad gør vi så lille du?

Jeg kan kun tale for mig selv, -og jeg har tænkt mig at blive! Men jeg har brug for de andre, -for mine kollegaer som sammen med mig skal styrke vores fag, med den viden vi har om lys,  vinkler  og æstetik.

En lang indledning, for at komme hen til det emne jeg egentlig vil skrive om her: Er det muligt at være kollegaer i stedet for konkurrenter, -venner i stedet for fjender, når opgaverne ikke hænger på træerne, og der er langt mellem snapsene?

I mange netværksgrupper har man en politik der hedder, at der kun kan sidde en fra hver branche i en gruppe. Heldigvis har jeg været så heldig at være i netværket VENSI der ikke har håndhævet denne strategi.

Og derfor har jeg fået mulighed for at lære 3 dejlige fotografkollegaer at kende, som jeg nu mødes med også uden for Vensi-regi.

Vi sparrer med hinanden, udveksler prisniveauer, vender udfordringer og ideer, og låner ting af hinanden, -på trods af konkurrence truslen!

Så lad mig her præsentere mine dygtige fotograf-kollegaer : Fra venstre Kasper Hornbæk, som er grafisk designer og fotograf.

Nr. 2 er undertegnede og behøver ingen yderligere præsentation. Nr. 3 er Fotograf Anne Styrbech , og helt ude på højrefløjen har vi Fotograf Anne Kring 

Alle løser mange af de samme typer opgaver, -og alligevel på SÅ forskellige måder at der er noget for enhver smag.

Desuden arbejder jeg tæt sammen med grafiker stylist og fotograf Inge Lynggaard Hansen , som ud over at fotografere og dirigere opgaver i forskellige retninger, også er kvinden bag min grafik og opsætninger.

Inge er en sand GO GIVER, -ikke fordi hun skal, men fordi hun ikke kan lade være med at gøre gode ting for andre.

Ved du ikke hvad der menes med Go giver, så læs med længere nede:-)

Min gode veninde, blogger og inspirator Dorte Lytje  har lært mig om det at give -og om fænomenet GO GIVER. Dorte beskriver det som følgende:

“The Go-Giver  (bog skrevet af Bob Burg og John David Mann)

Handler om at ‘gøre andre mennesker interesseret i éns succes’. Det handler ikke om at give noget ud og så forvente at få noget retur fra modtageren. Det er en ’svingning’ – en energi, man sætter igang. Som man siger i branding: “Branding er, hvad andre siger om dig, når du har forladt rummet”.

Man skal bare passe på at man ikke bliver ‘Palles gavebod’. Jeg opfordrer til at man standser og får balance i givet og modtaget i det øjeblik man mærker, at man bliver mavesur over ‘ikke at få noget igen’. Så er man selv ansvarlig for at genoprette balancen. For det skal nok komme tilbage. Man ved bare aldrig hvorfra eller hvornår.”

I bogen lærer Joe at når han ændrer fokus fra at FÅ til at GIVE- sætter andres interesser først og tilføjer værdier til deres liv, -så kommer der uventet noget godt retur.

Apropos Dorte Lytje, så er hun lige rykket ind i samme ejendom hvor jeg har mit studie. Dorte afholder kurser hvor hun bla. underviser i professionel blogging,  og autentisk Branding.

En af hendes kursister forvildede sig ind til mig en dag, -og gav mig ideen til dette indlæg…

Jessie som også er fotograf,  kunne ikke finde Dortes dør, og stod pludselig i mit studie. Hvad jeg ikke vidste var, at Jessie faktisk godt kendte mig bla.fra min Facebook firmaside, selvom jeg ikke kendte hende..

Vi kom i snak, og det viste sig at jeg på et tidspunkt helt uvidende havde “snuppet” en af Jessies portrætkunder fra hende. Naturligvis var jeg ikke særlig populær, nærmest lidt et grimt spøgelse, -i hvert fald ikke en man skulle blive venner med!

Men kære Jessie, tak fordi du spurgte mig om jeg ville portrættere dig. Det må da være den største venneerklæring trods alt, og jeg har altså tænkt mig at følge dig, sparre med dig, og være din ven og kollega fremover 🙂

Se Jessies website her

Måske ku vi, måske ku vi, finde noget at bruge hinanden til… Det er jeg faktisk helt sikker på at vi kan:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 10. marts 2014

By:

Comments: 2

Post Categories

Forside