logo

logo

Sæt de stjålne sjæle fri…

Alt åndede idyl da jeg i 1990 besøgte Portugal. Jeg havde som altid mit kamera over skulderen, og knipsede løs af de mange spændende motiver. Hvad jeg dog ikke var opmærksom på, var denne katolske kvinde, som langt ovre på den anden side af vejen, så mig pege kameraet i hendes retning, hvorefter hun med lynets hast spurtede over vejen, kastede sig ind af mit åbne bil-vindue, og med øjne sorte af raseri greb fat i mit kamera mens hun råbte og skreg. Min chauffør måtte med foden på speederen, og kvinden hængende halvt ud af vinduet, flygte på bedste film maner!

Jeg er helt sikker på at denne kvinde kæmpede for sin sjæl, som jeg så hensynsløst havde stjålet fra hende…

Men hvad nu hvis det ikke er det der sker, -men lige det modsatte?

Hvad nu hvis et fotografi virker som en blotlægning af personlighed som trænger ud og bliver synlig, og giver personen endnu mere kraft?

Størstedelen af mine portrætkunder, starter med at fortælle mig hvor dårligt de har det med at blive fotograferet, og hvor svært de synes det er at agere naturligt foran et kamera. Nogle sammenligner det sågar med at komme til tandlægen!

Og jeg ved præcis hvad de mener, for jeg har i den grad smagt min egen medicin gennem årene, omgivet af legesyge fotografer, -og har udforsket den grænseoverskridende følelse det er at være på den anden side af kameraet!

For mange af os hænger usikkerheden sammen med oplevelser fra barndommen, gamle udtalelser om hvor ufotogèn man altid har været, eller hvor tyk man tager sig ud på et foto.

Men hvad er det vi er så bange for? At blive fastfrosset i en mimik som vi ikke kan genkende? Eller at få serveret sandheden, -det billede som andre ser når de kigger på os, -frem for det spejlbillede vi selv har vænnet os til at se på en helt bestemt måde (og altid spejlvendt!)

Pludselig kan man se hvor meget man ligner sin mor eller far…(det i sig selv kan jo virke skræmmende….)-eller man lægger mærke til hvor forskellige de to sider i ansigtet er.

Den skæve næse, eller de tunge øjenlåg bliver pludselig meget tydelige, og det eneste man fokuserer på…

Men her kommer min pointe: Når et vellykket portræt er i kassen, er det glimtet i øjenene man ser, de smukke linier der danner personligheden i netop dit ansigt, de små særheder som gør at du ligner dig.

Det er ingen sag at fjerne rynker og skævheder, og retouchere alting væk. Selv din størrelse kan reguleres, og din krop få en helt anden form. Men hvad så når folk møder dig, -og slet ikke synes det var dig de så på det fine billede…

En ting er sikker: Vi kan lige så godt vænne os til det at være SYNLIGE og PÅ. De sociale medier kræver gode billeder af os, vores websites er ikke komplette før man kan se vores ansigter.

Min egen frygt er overvundet, og erstattet af en stærk følelse af styrke. Der sker ting og sager når man sender sit gode billede ud i verden, det er bare fakta!

Alle billederne herunder er taget med det formål at de skal bruges erhvervsmæssigt, og med et hurtigt blikfang til deres målgrupper.

Hafdis Ægisdottir fortæller her om sin oplevelse da hun skulle portrætteres forleden dag.

“Da jeg ringede Birthe op, var jeg allerede meget utilpas ved tanken om at skulle fotograferes. Men Birthe fik hurtigt beroliget mig da hun fortalte at det var sådan 90% af kunderne havde det. Selv syntes jeg det var flovt at have det sådan…

På studiet blev jeg mødt af så megen jordnærhed og varme, og følte mig straks tryg. Jeg skulle ikke lave de store poseringer, bare være mig. Med en god snak og en ærlighed som jeg værdsætter højt, lyttede Birthe til mine ønsker og behov.

Billederne blev rigtig gode, -jeg er ligefrem stolt af at vise dem frem, og tog dem straks I brug. Meget stort for mig at nå dertil.

Tak til dig Birthe :-)”

Så kære venner, slip sjælen løs og lad øjnene stråle, -alting vender tilbage med endnu mere af den gode energi 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 16. februar 2014

By:

Comments: 0

Post Categories

Forside