logo

logo

Skildringer er det nye sort

Kender du de hjemmesider, hvor man forgæves søger rundt for at finde ud af hvem man egentlig handler med? Hvor et “vi” kan være hvem som helst… Jeg tror  at vi alle gerne vil se ansigter på de mennesker vi handler og samarbejder med. Det skaber tryghed at vide at der faktisk er rigtige mennesker bag.

Dette blogindlæg handler om at gøre sin virksomhed synlig på en personlige måde, som gør kunderne nysgerrige efter at komme længere ind og se mere, fordi der ser spændende og rart ud.

Min opgave som fotograf når jeg møder op i en virksomhed, er at lave en skildring af det jeg ser, -men også af den stemning  jeg fornemmer i rummene og blandt de ansatte.

At komme ind i Helle Sanderhus`s  Tebutik i Kolding er helt sikkert både en oplevelse for øje, næse og mund. Men hvordan får man det formidlet ud til de kunder der endnu ikke har været i butikken?

Min opgave var at skabe stemningbilleder, som kunne bruges på Helles nye website http://www.tebutikken-kolding.dk/om-tebutikken, og her kan du se hvad jeg fik ud af et par timer i den fine butik:

Skildringer kan man lave alle steder, det behøver ikke være stort og pompøst for at man kan vise en personlig stil og stemning

Genau & More (power your engineering and quality) holder til på et kontor, ikke voldsomt stort, men med en masse spændende detaljer.

Et lille udpluk af de billederne der kom ud af en sjov og anderledes dag på Syd Als, hvor jeg fangede den glade stemning på Hotel Baltic. Her kunne jeg såmænd godt have brugt en dag mere, med så mange sjove detaljer rum -og historier ikke mindst!

Stemninger fra frisør Merete Lahn`s salon i Odder. Her får man da bare lyst til at gå ind og få ordnet hår 🙂

People Tools og Mindbiz holder til i Skanderborg og er en virksomhed som arbejder med 6 erhvervspsykologiske profilværktøjer, som er specielt udviklet til brug i dansk erhvervskultur.

Helle Egdal, Partner, PeopleTools udtaler  om mit besøg : “Vores dag i det kreative rum med Vembyephoto kan helt enkelt skildres i én sætning: Birthe fik det bedste frem i os alle! Med hendes unikke nærvær afkodede hun hurtigt vores fotobehov og ‘typer’. Undervejs blev vi direkte, men på humoristisk vis udfordret på vores forestillinger om de bedste vinkler og udtryk. Resultatet er en fremragende pulje af fotos til brug i markedsføringen af konsulentydelser, profilværktøjer og læringsspil i 2014.”

Se hvordan vi bogstaveligt talt legede os gennem fotodagen:

Den sidste reportage giver forhåbentlig ikke for mange traumer.. Det kan faktisk være en god oplevelse at gå til tandlægen, specielt hvis man besøger Tandlægerne i ANS.

Tak fordi du kiggede med 🙂

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 17. december 2013

By:

Comments: 2

Post Categories

Projekter