logo

logo

Naturligvis!

Sikker på I alle kender følelsen af at være “blown away” i de scenerier vi kan møde ude i naturen. Nogen gange er der bare så smukt, at man fuldstændig mister pusten, og får lyst til at dvæle, iagttage og stoppe tiden…

Scenerierne varer sjældent ret længe, og måske netop derfor er de øjeblikke så intense. Fordi vi ved, at vi ikke kan stoppe solen i at gå ned, eller rimfrosten i at smelte…

Jeg forsøger nu alligevel at stoppe tiden ved at fastfryse de smukke steder med mit kamera. Og jeg kan ærgre mig i dagevis, hvis jeg ikke havde kameraet med lige der da det var aller smukkest.

Sådan er jeg, can`t help it… Nogle mennesker siger jeg lever mit liv gennem en linse, -og de har jo på en måde ret. Linsen er mine briller, min måde at anskue verden på.

Men det betyder ikke at jeg ikke er nærværende, tværtimod! Jeg oplever tingene meget stærkt, og husker dem tydeligt og klart, når først de er krøbet ind på min digitale billed-hardisk.

En lille aftentur med mine unger af den slags hvor lyset pludselig stråler igennem et skræppeblad, eller jorden er krakeleret som i den tørreste ørken, kan gøre mig helt lykkelig!

Jeg har et hold venner som altid tager med os ud på sjove steder, laver picnic ved den grønne sø i Kibæk, eller finder fosiler på Fur, efter at have spist pandekager på “Herrens mark”

Det er helt vildt så meget fantastisk natur vi har her i lille Danmark..

Alle årstider er smukke, men der opstår helt specielle stemninger om vinteren, når kong frost er på spil, og solen står lavt..

Det fede ved at forevige steder og stemninger, er jo at det er muligt at vende tilbage til denne stemning, komme i tanke om duften af skovbund og svampe, huske følelsen af det bløde mos..

De gamle malere tog staffeliet med ud i naturen, (ja det gør de moderne kunstnere muligvis også, man ser det bare ikke så tit), og prøv lige at se en sjovt sammentræf af et gammelt maleri jeg har arvet af min mor, og så et billede som jeg helt tilfældigt tog en smuk aften på vej hjem fra arbejde, hvor mosekonen bryggede, og jeg heldigvis havde det gode kamera med i bilen :

Med denne lille serie af Alperne set fra oven, skudt i sent aftenlys på vej hjem fra Milano her i november, vil jeg glæde mig til endnu flere overraskelser i den friske luft. Og så vil jeg blive ved med at stoppe tiden, bare lidt 🙂

 

 

 

Post Details

Posted: 9. december 2013

By:

Comments: 0

Post Categories

Projekter