logo

logo

Rødder!

Med fare for at lyde som Tante Møge, så drages jeg af træ… Jeg forelsker mig i grene, gerne af den udgåede slags, som med tiden er blevet lyse og afbarkede.

Der er noget helt skulpturelt over dem, noget fotogent som jeg ikke finder i andre ting.

JCJweb

Med mine rødder solidt plantet i den Fynske muld, er der helt klart en grund til min facination. Jeg voksede op på et landsted, med en kæmpe have, ja nogen vil kalde det en park, med træer og planter så langt øjet rakte, skabt af min mor som var havebrugskonsulent, og min far som var møbelsnedker og havde sit værksted hvor han høvlede, savede og skabte ting af træ. Duften af træspåner er den dag i dag stadig en af mine favoritdufte.

Da jeg i dec 2007 startede min virksomhed op, og i den forbindelse skulle have lavet et logo, var jeg da heller ikke i tvivl om at der i dette logo skulle indgå rødder.. Fik ideen til at bruge Y`et i mit navn til at skabe et kimblad, med et rodnet der har fat i jorden. Grounded, erfarent og stærkt, men samtidigt med mulighed for at vokse og udvikle sine grene.

Vembye-signatur

Siden da er virksomhedens grene vokset i flere forskellige retninger, og da jeg fandt mit nuværende studie i Risskov, kom mine metaforiske og fysiske grene virkelig til deres ret.

Hver morgen i det sidste års tid har jeg passeret et udgået træ på et offentligt sted, helt lyst og fint stod det der og hilste på mig. Hver eneste dag kiggede jeg på det… indtil jeg en morgen efter den sidste storm, opdagede at træet var blæst omkuld, og nu bare lå der klar til at gå i forrådnelse..

Jeg kredsede om det, kørte forbi igen, overvejede hvordan jeg dog kunne bruge det fine træ, og opgav ideen som virkede temmelig uoverskuelig.

Indtil jeg en dag kunne mærke, at jeg var nødt til at handle på det nu, inden det gik til…

Så jeg hidkaldte en kammerat som med sav og trailer hjalp mig hen til studiet med træet.

Så manglede vi bare at få det ind af døren, -en fuldstændig håbløs opgave set udefra.

Det korte af det lange er at det lykkedes af få træet ind uden alt for mange knækkede grene. Med en del tilretning, asen og masen, endte mit træ lige her, lige som jeg havde set det for mig.

Så nu er der mulighed for kaffe unter den Linden.. Ja, det er måske mere en hyld end det er et lindetræ, men det lyder sgu da meget godt, ikk?

Så smukt tager det sig ud her i december måned, med tændte lys i,  hele besværet værd 🙂

 

 

 

 

 

 

Post Details

Posted: 1. december 2013

By:

Comments: 0

Post Categories

Projekter